JuBILæum + Livsstil tur med frokost på Engestofte Gods
- Troels Lyndelse
- May 24, 2016
- 2 min read

I samarbejde mellem Maribo 600, Nakskov 750 og Lolland-Falster Lovestorm har vi taget initiativ til denne ture og arrangeret den i samarbejde med Golf & Fun Park og Engestofte Gods for at tjene flere formål:
Samle positiv opmærksomhed om de to byjubilæer på Lolland i 2016 og øge deres synlighed
Brede opmærksomheden ud, så den kommer hele Lolland Kommune til gavn og styrker den lokale identitet
Skabe aktiviteter, der forener folk på hele Lolland-Falster og medvirker til at brande Lolland-Falster
Vise at virksomheder på Lolland-Falster er innovative og kan samarbejde til gavn for både kunder og medarbejdere
Så tag med til Bil + Livsstilsmesse i Golf & Fun Park – med frokost-stop på Engestofte Gods! Der er begrænset antal pladser, men du kan allerede nu for kun 200 kr. pr. person sikre dig en billet på billetto.dk (normalpris 250 kr.).


Vil du spise i det fri eller i den smukke hal? Vejret spiller ingen rolle, du får en dejlig frokost i de smukkeste omgivelser - masser af livsstil allerede fra frokosttid!
Foreløbigt program
Vi begynder fra Nakskov kl. 10.30, kører ad de smukke veje til Engestofte, hvor vi får frokost i den nye hal eller i engen kl. 12 med en lun tapas buffet, eksempler på retter kunne være:
Spansk tortilla med nye kartofler og rosmarin
Honningglaseret 'spicy' chorizo
Charcuteri (Lufttørret skinker og pølser, pateer m.v.)
Fritterede rejer med paprika og citron
Grillede asparges med hvidløg og grønne oliven
Diverse salater
Manchego med timian og honning
Oste
Oliven
Smør og tapenade
Hjemmebagt friskt brød
DRIKKEVARER
Det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer.
Øl fra Krenkerup (flaske) 0,5 l. kr. 65,-
Øl fra Møn Bryghus (flaske) 33 cl. kr. 38,-
Sodavand kr. 18,-
Husets vin rød- eller hvidvin pr. glas kr. 55,-
Husets rødvin pr flaske kr. 200,-
Husets hvidvin pr flaske kr. 200,-
Cremant pr flaske kr. 200,-
Cremant pr. glas kr. 50,-
Kaffe
Sort Kaffe/te m. mælk og sukker samt hjemmebagte småkager kr. 25,- pr pers.
Kaffespecialiteter:
Café Latte kr. 25,-
Americano kr. 20,-
Varm Kakao kr. 25,-
Espresso kr. 18,-
Efter frokost rydder vi pænt op, og så går turen til Golf & Fun Park ved Marielyst, hvor der er gratis adgan for alle biler med et Nakskov 750 eller Maribo 600 Lolland-Fakster Lovestorm logomærke. Disse kan fra 1. juni fås hos udvalgte bilforhandlere eller købes i turistbureauerne.
Vi er stadig ved at planlægge turen yderligere, så hold øje med siden her og vores Facebook side, som du også kan se på Maribo 600 forsiden.
Comments