Som koordinator for Maribo 600 års jubilæum var jeg glad for at være inviteret til Maribo Turistforenings generalforsamling onsdag d. 24. februar. For som Linda Sommer så rigtigt skrev i sit læserbrev i Folketidende, var det en stor oplevelse at høre Kåre Johannesen fortælle levende og engageret om Maribos historie helt fra stenalderen og op til vore dage.Jeg er helt enig, når Linda Sommer skriver, at ”hvis vi skal dyrke noget nyt her på Lolland, så ligger hele vores historie og dens muligheder for formidling og oplevelser lige til højrebenet”. Og vi får nok ikke foreløbig en bedre lejlighed end Maribo 600.Dagen efter generalforsamlingen tog jeg til en anden by med domkirke og naturpark lige uden for døren: Ribe. Her deltog jeg i et internatkursus på min uddannelse til master i landdistriktudvikling og landskabsforvaltning, og det første stop på vores ekskursion var i Nationalpark Vadehavet, som grænser op til Ribe på samme måde som Naturpark Maribosøerne ved Maribo. Her fik vi gennemgået væsentlige træk af nationalparkens udvikling af Peter Saabye Simonsen, leder af sekretariatet for Nationalpark Vadehavet, og i den forbindelse hørte vi om det vigtige i at have en styrende fortælling, som kunne være rygrad i selvforståelse og formidling.Definitionen på en dansk nationalpark er, at den ”omfatter nogle af Danmarks mest enestående og værdifulde naturområder og landskaber. Områder, som både betyder noget for os danskere, men som også har og vil få international opmærksomhed og betydning”. Hvis vi med andre ord har den samme ambition om at se Maribo og Lolland i en international sammenhæng, kan man til at begynde med fastslå, at Naturpark Maribosøerne med sit unikke landskab, fugle- og dyreliv også allerede er internationalt anerkendt. Men hvad med Maribo – og hvad med historien?Her har vi svarene fra Kåre Johannesens fortælling, for de detaljer om middelalderens klostertyper, han bidrog med, satte Maribos grundlæggelse i et helt nyt perspektiv. Grundlæggende var der nemlig tale om to forskellige typer munkeordener, nemlig de såkaldte herreklostre, hvor munkene og nonnerne, der kom fra adelige familier, havde deres egne midler, drev landbrug og var selvforsynende, hvorimod tiggerklostre lå i byen, hvor munkene levede i fattigdom og fik almisser fra byens borgere.For herreklostre, som havde penge med hjemmefra, var det vigtigt at ligge ”fjernt fra verdens vrimmel”, hvor munke og nonner ikke blev distraheret af verdslige fristelser som kroer og skøger, og hvor naturen kunne stemme sindet til andagt. Og når vi i dag ser på Maribo Domkirke, som spejler sig i søen, er det jo oplagt, at stedet er valgt på grund af sin landskabelige skønhed, og samtidig har det jo været en stor fordel, at landbrugsjorden her på Lolland var af den bedste slags.Klosteret er også grunden til, at Maribo får sine købstadsrettigheder, for det er dronning Margrethe d. 1. og hendes søn Erik af Pommern, der grundlægger klosteret og sørger for, at det får et eksistensgrundlag. Så byen bliver grundlagt for at kunne betjene klosteret. I middelalderen er det jo ellers kun havnebyer, der bliver til købstæder, for al handel af betydning foregår pr. skib, og derfor er det jo højst atypisk, at Maribo som købstad ligger ”langt ude på landet”. Så konklusionen er, at ”Maribo er byen, der ikke burde eksistere” – som Kåre Johannesen indledte med at sige – ”Maribo er en by, der eksisterer på trods”.Så Maribo er blevet til på trods, og hvor det tidligere var borgherrer, der byggede deres fæstninger i de sumpede egne midt på Lolland for at opnå beskyttelse fra det omgivende, uigennemtrængelige landskab, så er alle disse borge i dag kun at spore som ruiner og voldsteder. Men kirken består. Og de privilegier, den har bragt byen, skyldes det landskab, Maribo ligger i. Se billedet af den platte fra Royal Copenhagen, jeg har fået lov at bruge i jubilæums-logoet: Hvor i verden finder man ellers en domkirke, der spejler sig i en sø? Ja, jeg spørger bare...Men selv om kirken var med til at understøtte magten i samfundet, var den også med til at ændre på datidens stive samfund, for med kristendommens indførelse blev det muligt at bryde med familiens arv og blive optaget i et nyt fællesskab. Det kom forfatteren Josefine Ottesen ind på i en samtale med biskop Tine Lindhardt om kristendommens betydning for samfundet og det enkelte menneske i programmet ”Søstrene Bisp” på DK4. Josefine Ottesen skriver om, hvad kristendommen kom til at betyde for de første danskere, der blev kristne for ca. 1200 år siden, og siger til Tine Lindhardt: ”Kirkelovene giver for første gang beskyttelse til de svage og insisterer på lighed. For første gang kan man melde sig ud af sin slægt, det har man aldrig kunnet før, for slægten har været det eneste, man havde. Så kristendommen åbner for noget fleksibilitet, noget udvikling, i et samfund.”Dette svarer godt til det, Kåre Johannesen spøgende omtalte om, hvordan middelalderens udgave af bogen ”Hvad kan jeg blive” kun behøvede én side, hvorpå der stod: ”Det samme som din far”. Kristendommens klostre tilbyder hhv. tigger- og herreordner, hvor man optages i nye fællesskaber. Og med denne mulighed opstod også en form for frihed, hvor den enkelte kunne vælge en anden fremtid, end den, der lå i blot at følge i forfædrenes fodspor. Denne udvikling er naturligvis fortsat op til vore dage, og vi tænker nok ikke meget over, at vi i dag har masser af frihed både når det drejer sig om valg af hvad vi vil uddanne os til og arbejde som, hvem vi vil gifte os med og hvor vi vil bo, for det gælder jo hele det danske samfund og de værdier, det bygger på.Så det bekræfter på sin vis de tre ord i Maribo 600 logoet, Frihed, Fællesskab og Fremtid – og med til den styrende fortælling kan vi nu føje, at Maribo ligger så smukt fordi rige munke og nonner for 600 år siden søgte inspiration og ro i den guddommeligt smukke natur i Naturpark Maribosøerne – præcis som i vore dage. Man kan også pege på Kaj Munk, Leonora Christine, Pilgrimshuset og de sjældne træer ved domkirken som fortsættelser i den styrende fortælling.Max Christensen fra Bangs Have spurgte ved afslutningen på generalforsamlingen, om der ikke var nogen, der kunne finde noget helt enestående ved Maribo, som vi kunne bruge til at markedsføre Maribo med. Mon ikke svaret ligger lige uden for døren? Maribo – inspireret af guddommelig natur. Og det lyder næsten endnu bedre på engelsk: Maribo – inspired by divine nature!

Lolland-Posten

Liv & Landskab

LF TV