top of page

Spis sammen - på Pilgrimshuset

Nu bliver fællesspisning som en del af Maribo 600-festlighederne en realitet!

Maribonitter kan fejre deres 600-årige by og samtidigt lære hinanden og evt. gæster at kende over et måltid mad tilberedt og serveret i Pilgrimshusets dejlige café.

Torsdag d. 15. september kl. 18 står menuen på:

Frikadeller. kartofler, rødkålssalat, hjemmelavet agurkesalat og brun sovs

Prisen er kr. 79,- pr. person exkl. drikkevarer. Disse kan købes separat i caféen.

Pilgrimshuset, Klostergade 16 - 18 (ved siden af Domkirken)

Ideen med fællesspisningen er jo at lære nye folk at kende, så man skal være forberedt på at side sammen med folk man ikke tidligere har mødt.

Tilmelding senest d. 10. sept. til: louise.pilgrimshuset@gmail.com

evt. pr telefon: 30 63 66 20

Lær nye mennesker at kende ved at spise sammen!

Sommeren og byjubilæet er en anledning til at få nye bekendtskaber. Flere besøger byen og området, og flere af dem vil helt sikkert gerne møde nogle der bor her og høre mere om hvordan det er at leve her.

Dette er således en anledning for lokale at give deres egen version af, hvordan det er på Lolland - så medierne ikke står alene. Altså noget af det som L-F Lovestorm står for, nu bliver det bare fra mund til mund over middagsbordet!

Via konceptet Eat in Common har du mulighed for at invitere en antal mennesker til at spise sammen. Disse mennesker har meldt sig til at være gæster og fortæller lidt om sig selv. Du kan derfor se, hvem det er og om I f.eks. har fælles interesser at tale om.

Du fastsætter tidspunkt og vælger hvor mange og hvem du vil invitere hjem - eller til et sted i Maribo og omegn, hvor I kan spise sammen, f.eks. en picnic.

Gæster kan være danskere der bor et andet sted i Danmark eller udlændinge på ferie her.

Spring ud i det og udvis dansk gæstfrihed samtidig med at du får nye bekendtskaber!

Læs mere og tilmeld dig snarest som vært på:http://eatincommon.com/pages/maribo600

Aktuelt
Nyeste
Følg os...
No tags yet.
Søg med Tags
Arkiv
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
bottom of page